Kære kunder, leverandører.
Den finansielle krise har haft sit indtog mange steder rundt omkring i landet. Landbruget er et af de områder som er hårdt ramt og resultatet er tilbageholdenhed og krav om tilpasning.
Baastrup Maskinfabrik er landets største leverandør af landbrugs og entreprenørvogne. Krisen har derfor medført, at de daværende ejere ikke fandt det forsvarligt at fortsætte firmaet, og derfor frivilligt indgav en konkurs den 10 Maj 2010.
Som samarbejdsparter og storleverandør til Baastrup igennem mange år, fandt vi sammen med kurator frem til en løsning, så vi har købt resterne af det "gamle" Baastrup Maskinfabrik, da vi er af den mening, at produkterne er for gode til at skulle udgå af markedet. Vi har nu sikret at dette ikke sker og endda, at der kommer yderligere fokus på forbedringer og nyudvikling med hjælp fra moderselskabet.
Baastrup Maskinfabrik er nu reorganiseret og genopstået under nyt navn "Baastrup Vognen ApS". Selskabet vil fortsætte sine aktiviteter fra Hedested i samme lokaler, men med mindre mandskab og tilpasset situationen på markedet generelt. Produktionen vil også fremadrettet ske fra Novatech, som det delvist har været tilfældet gennem en årrække.
Ny sælger for Baastrup er Christian Winther som kan kontaktes direkte på telefon 20-841607 Det gamle telefonnummer 75-893030 er åben igen.
Vi håber at vore kunder og leverandører vil støtte op omkring dette, så Baastrup vognen fortsat kan betjene danske landmænd og entreprenører.
Erik Knudsen
Direktør - Novatech